Søgemaskine til flybilletter

Søgemaskine til flybilletter

Vi undersøger søgemaskiner til flybilletter. Når du vil finde en flybillet, helst billig og på tidspunkter der passer dig bedst, så er det fysisk umuligt, at gå rundt på alle rejsebureauer og flyselskabers sider. Derfor skal du altid bruge flysøgemaskiner til at begynde din undersøgelse.

Google søger også efter flybilletter

Hvis vi første tager en af de interessante, så er det Googles Fligts hvor man mere kan lege, end egentligt finde det færdige produkt – efter min mening.
Men prøv at skrive, at du vil flyve ud fra København og så bare sig du gerne vil til Asien. Hvorfor ikke lade hele kontinentet være åbent for dig? Sæt en dato og så finder du ud af, at Asien er meget stor og du kan komme dertil for under 500 kr (typisk til Istanbul).
Holder vi fast i vores Sydøstasien, så zoomer du bare ind med landkortet til du har cirka det ønskede område. Her vil du så få en ide om de forskellige destinationer. Typisk vil det springe i øjnene at Bangkok, Singapore og Hong Kong er de billigste destinationer. Så hvis du vil flyve til Sydøstasien og er lidt ligeglad med hvor du begynder, har du nu noget at arbejde med. Forsøg også at ændre datoen for din afrejse, så får du flybilletter på Googles flysøgning med flere muligheder.

Du vil opdage at Bangkok, Singapore og Hong Kong ligger mellem 1500 kr og 2500 kr for en oneway flybillet. Dermed kan du sø skyde dig ind på hvad der passe dig bedst.

Momondo som flysøgemaskine

Momondo er for mange den mest kendte, af de store danske søgemaskiner til flybilletter og den har også været på markedet længe, søger godt og leverer andet godt indhold. De har faktisk sjove og spændende artikler og kan også andet end flysøgninger – men vi holder os lige til kernen her.

Det er ret simpelt og ligetil at indtaste afrejse og ankomst lufthavn. Vil du fra Danmark til Bangkok kan du godt forsøge både København/Kastrup og Billund men i næsten alle tilfælde vinder Kastrup på prisen (så må du gøre op med dig selv om bekvemmeligheden). Du kan få en månedkalender som jeg holder af i teorien, men som desværre virker ret dårligt i virkeligheden. Du bliver nødt til at søge dag for dag for at være sikker.

Så ser du de mulige fly; deres pris, flytider, stop på vejen osv. Der er stadig lidt udfordringer med om man vil have bagage, sædereservation, mad osv. med i prisen. Faktisk har Momondo gjort det muligt ude i venstre side at krydse af, hvor meget bagage du ønsker at rejse med og så udregnes prisen ud fra det. Det er supersmart og om det virker, vil jeg holde lidt ekstra øje med, men umiddelbart, på det jeg har haft brug for, har det ikke rigtigt virket. Jeg håber, for det ville godt nok være smart.

Skyscanner en søgemaskine til flybilletter

Den anden store flysøgemaskine i Danmark er Skyscanner som virker lidt som Momondo. Ærligt er det mest en smagssag, hvilken af de to søgemaskiner til flybilletter du skal bruge. Skyscanner er lidt mere en ren søgemaskine end Momondo – der er ikke ekstra artikler og inspirerende film – hvilket måske tiltrækker nogle. Skyscanner har fået et lille sjovt ’øko’ mærke på nogle fly. De siger selv, det er det mere bæredygtige valg, af fly ud fra flytype, antal sæder, antal mellemlandinger osv. Det er nok ikke 100% gennemregnet, men måske værd at holde øje med, hvis man bekymrer sig for CO2 udslip ved sin flyvning, så skader det bestemt ikke at vælge den mindst skadende.

Til flyselskabernes egen side

Når du så ved hjælp af Momondo, Skyscanner eller en af alle de andre søgemaskiner til flybilletter, har fundet det fly du gerne vil med, så kan du klikke dig direkte igennem og komme til rejsebureauerne. Min anbefaling er, at du ikke bare vælger det billigste, men lige undersøger om du stoler på selskabet. Disse onlineflyselskaber popper desværre op, som svampe i et fugtigt efterår. Ikke alle er dygtige eller fair eller solvente.
En anden mulighed som sikrer dig bedst er at gå ind på flyselskabernes egne hjemmesider og finde dit fly der. Det er ikke altid de kan sælge det lige så billigt. Ja det er underligt, men det skyldes at rejsebureauerne nogle gange får særlige muligheder eller skaffer dem tidligere. Om du så vælger sikkerhed eller pris er et personligt valg.

Nu skulle du så meget gerne snart stå med en billig og god flybillet i hånden.

Skriv endelig dine erfaringer og gode råd til en søgemaskine til flybilletter og at finde de billigste flybilletter på nettet.

fly, flybilletter

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Tre muligheder for din rejserute

Skræddersyet rejserute

Lang rejserute

Ændring til en rejserute