En klassisk rejserute i Vietnam

Rejserute med 13 dage i Vietnam

Denne side indeholder affiliate links. Det vil sige at hvis du klikker på dem og køber noget tjener vi en lille smule. Dette koster ikke dig noget men gør vi kan fortsætte med at hjælpe dig gratis.

Jeg har arbejdet på at lave den bedste og mest klassiske rejserute til Vietnam. Jeg har kaldt den Vietnam fra nord til syd og den må være opskriften, med små variationer, på de flestes kortere rejse i Vietnam.

Mit bud på denne klassiske rejse til Vietnam er på 13 dage og koster kun 6.692 kr per person.

Den følger også store dele af vores egen første rejse, selvom vi havde en del længere tid (knap to måneder). Men da vi både er langsomme, skulle cykle lidt af vejen og tog den helt store jeep-tur i det nordlige Vietnam, så tror jeg alt i alt, at denne tur på to uger passer meget godt.

Jeg elsker altid mere tid og mere dybde, så jeg anbefaler at hvis du har tiden, så brug tre eller fire uger – eller endnu mere hvis du virkelig vil have det hele med.

Vietnam til fornuftig pris

For at ramme sådan et fornuftigt budget, har jeg ikke valgt backpacker-hoteller men heller ikke luksus. Jeg har satset på, midt i mellem, for at lave hvad jeg kalder en fornuftig pris. Det er den klasse rejsebureauerne ofte kalder god turistklasse. Altså steder der er til at betale sig fra, men hvor der ikke lusker kakerlakker rundt på gulvet 😉

Hvor du kan tage varmt bad om morgenen og der er håndklæder, hvor der bliver gjort rent og for det meste er både charmerende og hyggeligt.

Det er den klasse de fleste rundrejser benytter og derfor valgte jeg denne. Men er du til backpacker-priser så hjælper jeg i en ruf. Eller er du til luksus så ordner jeg også det på ingen tid.

Et par dage mere i Vietnam?

Hvis du synes 14 er for lidt, så tilføjer jeg meget gerne et par dage mere. Enten som et helt nyt område f.eks. nordpå, oppe ved Sapa. Eller bare lige en dag mere de forskellige steder. Specielt Hoi An og Hanoi kan altid få en dag mere.

Eller hvis du i det hele taget synes Vietnam er spændende, men gerne vil have den helt personlig og anderledes, så skriver du bare med dine ønsker.
Jeg laver gerne en personlig rejserute til Vietnam for dig.

Rejserute til Vietnam

Højdepunkterne er;

  • Smukke Hanoi
  • Overnat på Halong Bugt
  • Kejserpaladset i Hue
  • Hoi An, Vietnams hyggeligste by
  • Rejs med tog gennem Vietnam
  • Homestay i Mekong-deltaet

Her er hele rejseprogrammet for Vietnam fra nord til syd

Rejserute, rejsetilbud

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Tre muligheder for din rejserute

Skræddersyet rejserute

Lang rejserute

Ændring til en rejserute