• Forside
  • Fly
  • Billige flybilletter til Bangkok, Thailand
Billige fly til Bangkok

Billige flybilletter til Bangkok, Thailand

Denne side indeholder affiliate links. Det vil sige at hvis du klikker på dem og køber noget tjener vi en lille smule. Dette koster ikke dig noget men gør vi kan fortsætte med at hjælpe dig gratis.

Find det billigste (og bedste) fly til Thailand.

Der er så mange overvejelser i at finde billige flybilletter til Bangkok, Thailand. At Bangkok er en af verdens største samlingspunkter for flytrafik, er der ingen tvivl om. Med så mange muligheder for hvor de fleste af verdens flyselskaber lander i Bangkok og andre steder i Thailand, er udvalget enormt. Men hvordan valgte vi som vi gjorde?

Er det muligt til Singapore eller KL?

Det første og vigtigste i at finde billige flybilletter er fleksibilitet. Har du sat dig fast på en dato eller en destination, er du også låst på (for høj) pris. Så først lavede jeg generelle undersøgelser på Asien. Jeg vidste som udgangspunkt at Thailand er et oplagt valg, men overvejede og testede Singapore og Kuala Lumpur i Malaysia hvor der også ofte findes gode muligheder. Ingen kunne dog helt matche og slet ikke hvis jeg så bare ville flyve videre nordpå.

Så tilbage til Thailand og de oplagte muligheder for fly. Bangkok er selvfølgelig en oplagt mulighed men pludselig, mens jeg sidder og søger, popper der en mulighed op; retur til Phuket.

Vi overvejer om det skulle være Phuket vi begynder på. Vi kan få billige flybilletter med priser helt nede på omkring 3700 kr. per person, men der er lige to ulemper. Det er en returbillet og jeg elsker friheden af en oneway flybillet. Den frihed det giver, ikke at have en returbillet. At vide vi kan blive eller tage hjem når vi vil og på den måde vi selv ønsker. Hvad hvis vi hellere vil tage toget tilbage? Så ville det være surt at være tvunget op i et fly mod Danmark. Eller hvis vi nu hellere vil blive et halvt eller helt år mere?

Tre muligheder for billige fly

Nej jeg er tilbage på oneway flybilletter. Der er i den billige ende tre muligheder som er oplagte i september og begyndelsen af oktober. Der er den første velkendte, nemlig Aeroflot – det russiske flyselskab – som har ganske fine prise. Det er et stort flyselskab, som måske har forsinkelser i ny og næ, men generelt har tilfredse kunder. Vi har fløjet med dem flere gange og største ulempe er hvis man bliver forsinket i Moskva så kan man, på grund af visum, ikke komme ud af lufthavnen.

Den anden mulighed er Norwegian det norske discountflyselskab. Som lavprisflyselskab får de blandede anmeldelser. Problemet er at de ikke har samarbejdspartnere så bliver de forsinkede skal man vente på deres næste fly, de kan ikke sætte dig ombord på et søsterselskab.

Den sidste interessante mulighed er Ukraine International Airlines der er mindre kendt og på nettet får tæsk. Men fortalerne siger det blot er russiske trolde der forsøger at ødelægge dem. De har de billigste priser og jeg er lige ved at købe. Men det skal købes gennem et lidt suspekt rejsebureau for at få de rigtig gode priser. Køber jeg direkte hos flyselskabet så koster de mere. Og jeg vil altid helst købe direkte, så undgår man tit fremtidige problemer.

Hmm tilbage til tegnebrættet. Norwegian flyver direkte og er kun et par hundrede kroner mere per billet end det ukrainske.

Billige flybilletter med børn

Med små børn er en overnatning i Moskva lufthavn bare ikke helt så sjov – vi har gjort det før, men springer lige over nu. Et ukendt ukrainsk flyselskab hvor vi skal købe gennem et rejsebureau, hvor kunderne brokker sig over pludselig at skulle betale for bagage, de allerede har betalt for.

Nej vi vælger det bekvemme valg. Vi tager Norwegian som flyver os direkte til Bangkok for kun omkring 1400 pr flybillet. Det man skal huske med Norwegian er at det på alle måder er et lavprisflyselskab så vi skal betale ekstra 500 kr per person for bagage, mad og sædereservation. Men stadig med en pris på 1900 kr per person for oneway til Bangkok så giver det ikke mere end 7600 kr for hele familien til Thailand.

Det er da billige flybilletter.

Bangkok, fly, oneway, planlægning

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Tre muligheder for din rejserute

Skræddersyet rejserute

Lang rejserute

Ændring til en rejserute